“Sagild & Rowedder”

Ny Nordisk Bossa Nova

Med inspiration fra den tidlige Bossa Novas både afdæmpede og komplekse kompositoriske udtryk og puritanske produktionsform, har Cecilie Rowedder og Kim Sagild siden sommeren 2020 arbejdet på og forberedt indspilningen af en række originale titler skrevet af Kim Sagild.

Interessen for og glæden ved, at undersøge det dynamiske felt mellem den latinske musik og tekstkultur, dansen, udendørslivet, temperamentet og det katolske på den ene side, modsat det mere nordisk kølige, måske introverte, disciplinerede, protestantiske, på den anden; og så allervigtigst, fællesnævneren – det melankolske; Det har været driveren i det man måske lidt dristigt kunne kalde ”Ny Nordisk Bossa Nova”.

Engelsk (Kim er halv amerikaner) er det valgte sprog til teksterne, som i overskrift kunne sammenfattes med faith, hope, love and doubt, eller sorrow, joy and more. Udover den kunstneriske motivation, er også forskellen i køn, alder og erfaring, inspiration i defineringen af projektets karakter og profil.

Debut-album ”Bossa Blue” release primo 2022 ifm. Kim Sagilds 70 års fødselsdag 4. feb 2022.

Hvem er “Sagild & Rowedder”?

Cecilie Rowedder er vokset op i hjem med klaver og jazz. Den primære inspiration er Ella Fitzgerald og Aretha Franklin. Bossa Blue er Cecilie Rowedders albumdebut.
Skrevet om Cecilie Rowedder: “Hun er skøn, sprød stemme, fed klang, sødme og pitch”

Kim Sagild havde for få år siden 50 års jubilæum som musiker. Kim Sagild trådte sine barnesko i Jazzhus Montmartre i de spæde 60ere, hvor stedfar Niels Jørgen Steen introducerede Kim for alverdens stjerner, og hvor Alex Riel fik sin første trommeelev – nemlig Kim. Kim Sagild har siden som guitarist spillet Montmartre i perioden 1973-1985 med det stilskabende Buki Yamaz, Bo Stief, Palle Mikkelborg og mange andre. Især i Buki Yamaz med bl.a. Aske Bentzon, Mikkel Nordsø og Kasper Winding blev kærligheden til bossa-novaen og samba grundlagt og afprøvet i al dens mangfoldighed.
Skrevet om Kim Sagild: “Det ville være ædrueligt idag at påstå at Kim aldrig har været bedre på guitar end stort set nogensinde, og det på en stribe af hans helt kompositioner”

Sangtekster

1. No Wonder (4:34)

No wonder I ́m under
Impressions of you
I ́m trying I ́m sighing
No tears of bitterness

Dont you want to know how we recover
Or we suffer
Is it really you and me
Or some other – don ́t we bother

No wonder
No wonder it ́s hard to love and learn and lie
– you and I

It ́s pleasure no measure
Of things that come and go
It ́s true it ́s you that I am longing for

Don’t you want to know…..

No wonder……..

(Sagild/Sagild)

2. Where are you now (4:01)

Waiting just for you and your smile
Waited patiently for a while
Doesn’t matter what, when and why
Just as long as you’ll come by

Then it’s
Pure time for dreamin’
A secret silent screamin’
When you walk by it’s gleamin’
Uh uh uh uh uh
Where are you now
Who, when and how

Remember what I saw in your eyes
Only saw the light behind the skies
Imagination keeps me alive
Pushing me around with disarming drive

Everybody has the right to dream

Imagination keeps me alive Pushing me around with disarming drive

(Sagild/Sagild)

3. The girl in dark is sad (4:11)

The girl in dark is sad
She’s modern and ambitious
and it shows
She needs love she needs time
Once upon a time she will see
Things take time time sure flies…
She’s crying in her soul
Behind her ties

In her dreams she knows
That every thing will be fine
She kisses him and wakes up
Tomorrow’s ready with another plan

Now busy making plans
There ́s no time for before or now
She needs time she needs love
Or a miracle from above
Things take time – time sure flies…

In her dreams she knows…

(Sagild/Sagild)

4. Oh god (4:31)

Oh God my friend Your in the news again
Oh my God oh no
A crazy money show

Peace and love my friend
Is not enough for them
So you and money tales
Make believe that nothing fails

Please guide them to
The glory of love
The beauty above
The holy life for two n two
In perfect balance with you

When good reveals
And conflict-media kills
Us and them my friend
My God oh will it ever end

So now what my God
It seems to me quite odd
Come rain come shine
They trust in you and hold the holy line

Oh God don’t be to angry with them
Please don’t punish them
Or be harsh on them
Or socialize them
Just recognize them

It feels so great
It isn’t fate
My God it’s just the way it is
That’s what the so called churches are yelling everywhere
Telling us this story everyday
No matter Where we are
No matter When we are
In doubt – doubting of all in life

So now what my God…..

(Sagild/Sagild)

5. Grandmom Granddad (3:33)

Grandmom Granddad
Makes you so glad
A fine and long loving story

Granddad Grandmom
So fine so strong
For you and me and the family

Grandmom took the big decisions
Walked the dog with pride and lipstick
Was to cool to show reflections
Had a drink or two to much but
But I still loved her

Granddad drove a big Ford Rio
Told the stories that I needed
Had a boat for weekend fishing
Kept the hungry family fed
And I loved him

40 years they stuck together
Tried to tell the feelgood story
Stood tall in all kinds of weather
Searched for love and hope and glory
And I loved them

(Sagild/Sagild)

6. The same old song (4:30)

In loneliness we search together
No doubt no question what so ever
Can that be clever
We go along the same old song

In god we trust maybe forever
A book from wayback will deliver
Story teller
We go along the same old song

Being alive is complicated stuff
Being aware out there take care
Keep asking keep searching
We’ll try once more we tried before

The flag, the nation and the people
Don ́t ask no questions it ́s a riddle
Play your fiddle
And sing along just sing the song

Imagine Something Come together
Forgotten in a shameless blunder
Oh no wonder
We go along forgotten song

Puzzles my mind when I think about it
A hole in my soul when I dream about it
But the voice of a choice when I sing about it

I wonder if I’ll ever feel it
They say it’s life so you just peel it
And reveal it
And go along the same old song
We’ll never know the way and how
We try and cry
As times go by

(Sagild/Sagild)

7. If I can give you things (3:05)

If I can give you things that makes you glad
Then kiss’n hug’n touch me
IfI can make believe I’m really bad
Then hear n see n taste me

Ohuoh your my friend
The only one in the end
Ohuoh your my friend
The only one that really can

If I can make you wish a dream come true
Hopefully I’m in it
If I can make you trust in me and you
And hopefully admit it

Ohuoh your my…..

No one like us are together
No one like us are as one
No one like us can perform
Break the norm
Despite a storm

If I can satisfy you now and then
Strictly confidential
Once or twice and once again
Keep it nice and simple

Ohuoh you’re my….. No one like us….

(Sagild/Brasilian folk melody/Sagild)

8. Touch me (4.02)

Touch me
When you sing and smile you touch me You don ́t even have to love me
Or swim above me

Kiss Me
In a dark wet dream you kiss me
With your soul and body bless me
And obsess me….So Kiss me, mnmnmn

Thats what we feel together
Thats what we’re asking for
The spirit core

Hear me
In a seldom silence hear me
Thru noise and fights and blur don’t fear me
Just simply dare me

See me
In black and white and colors see me
Mind and mirror and provoke me
And produce me …
So see me, mnmnmn

(Sagild/Sagild)

9. Tell Me Stories (3:07)

Tell me stories I believe in
Tell me things you’d die and you’d lie for
Oh’s and no’s be gone
Both night and dawn
Beyond

Let me see the real emotions
Hidden by your hope and your glory
Let me see inside behind the pride
Aside

Tell me something good today
So I dot need to pray to stay
Or dream away

Smile for you and me
Smile and you will see
Oh my love if you just smile
Then I will know
Know if you still love me so
Know that what I hear and see
Will set us free

When you’re talking I can’t hear you
When you’re silent I see a tear too
Hiding every trace silent sadness in your face

(Sagild/Sagild)

10. Day after Day after Day (4:20)

Before I’m gone and far away
Where you have no say
That’ll be the the day I’ll start to pray
There’ll be a lot of things to tell
A cry a yell A wishing well in a spell

Maybe I’ll sing a song or two Just for me and who
All along in dialog with you
I’ll sing about the love we had
I’ll sing you mad
I’ll sing you happy and sad

Being aware the day out there can come so soon
Better take care
Singing the right song in tune

So if love is life you better get it
Day after day after day
So if life is love you better do it
Day after day after day
and in the night as well

When in a while I’ll leave this place
Leaving with a trace
In family and friends and in my face
Hope that I’m done and set to go
I’ll never know
Just hope the fear doesn’t show

Being aware the day out there…..

So if love is life…..

Wondering where and how and when
There’ll be no again
The eternity makes me insane

(Sagild/Sagild)

1 2 3 4 5 6

Cecilie Rowedder

Sang

30 år. Cecilie Rowedder er albumdebuterende. Vokset op i hjem med klaver og jazz. Den primære inspiration var blandt andre Ella Fitzgerald og Aretha Franklin. Skrevet om Cille: “Hun er skøn, sprød stemme, fed klang, sødme og pitch”

Kim Sagild

Guitar

70 år. Komponist, guitarist, producer, sangskriver, projektmager & foredragsholder. Har været aktiv musiker siden 1970. Har spillet med og/eller produceret navne som Buki Yamaz, Kasper Winding, Bo Stief, Nanna Lüders, Thomas Helmig, Sanne Salomonsen, Poul Dissing, Paprika og Nikolaj Steen, og mange andre. Har skrevet musik til både teaterforestillinger, musicals, film og TV.

Lene Nørgaard

Percussion

48 år. Uddannet sanger fra Det Jyske Musikkonservatorium i 1998. Hun har siden 1997 sunget med det belgiske verdensmusik orkester Zap Mama. Spiller endvidere med i bands som Mek Pek Partyband og det anmelderroste Songs of the Moment Nordic. Lene underviser desuden på Det Jysk Musikkonservatorium, og er fastansat på Kulturskolen.

Peter Vuust

Kontrabas

60 år. Professor på Institut for Klinisk Medicin, AU og professor på Det Jyske Musikkonservatorium – leder af Center for Music in the Brain. Som bassist og komponist medvirker han på mere end 100 albums, heraf 7 i eget navn. Han har modtaget Gaffelprisen fra Aarhus Jazzselskab, Dansk Lydpris i 2017, og var nomineret til en Danish Music Award i 2014 for CDen, September Song med sin kvintet bestående af Lars Jansson, Paul Svanberg, Peter Asplund og Veronica Mortensen.

“Anmeldelser”

Niels Christensen, Jazz Special:
"Jeg anser denne udgivelse som en af de mest tilfredsstillende jeg har hørt i år."
Klik for at læse mere!

Er der noget, der hedder “Nordic Bossa”? Det er det, guitarist-komponist Kim Sagild kalder musikken. Med en solid baggrund gennem det sidste halve århundrede (!) har Sagild noget at have sin sikkerhed i. Han lagde ud i begyndelsen af 1970erne i blandt andet det legendariske københavnske Buki-Yamaz, der satte standarden for, hvordan latin-fusionsmusik skulle spilles. Siden har han virket som producer for utallige pop- og rocksolister og undervist fremtidens musikere på høj- og musikskoler, primært i det jyske. Denne udgivelse er hans første i eget navn i flere år.
Kan man overhovedet fusionere den bløde, rytmisk forfinede og harmonisk tætte brasilianske bossanova med en mere retlinet og firkantet nordisk musik? Absolut! Og denne udgivelse beviser påstanden.
Sagild er komponist, tekstforfatter, guitarist og producer på en udgivelse der vokser ved hvert genhør. Harmonisk hentes der inspirationer fra Brasilien, USA og selvfølgelig hjemlandet, mens den generelle rytmiske feeling er udpræget brasiliansk. Den blanding gør at man lige skal vænne sig til det samlede udtryk før man endelig kan tage musikken ind. De fine melodier har alle sit særpræg. Jeg ander denne udgivelse som en af de mest tilfredsstillende, jeg har hørt indtil videre i år. Den unge sangerinde Cecilie Rowedder fortolker de fine sange med en lille, lette kølig, men også sympatisk stemme og Sagilds guitarspil er stadig fornem klasse.
En dejlig udgivelse.

Ivan Rod, Gaffa:
"Sagild er en eminent betvinger af den akustiske guitar, og Rowedder en sangerinde med vokal tyngde. Sammen med Sagilds fine ciseleringer gør hun oplevelsen af den nye, nordiske bossa nova særdeles skøn. De to bygger så at sige en både beundringsværdig og bæredygtig bro over aldersforskellen."
Klik for at læse mere!

Kim Sagild og Cecilie Rowedders nye plade er ikke overraskende, titlen taget i betragtning, et bossa nova album af blålig karakter. Hvad der ikke fremgår af pladetitlen endsige omslaget er, at den udgives som en markering af, at Kim Sagild er blevet 70 år og har passeret sit Corona-udskudte 50 års jubilæum som professionel musiker. Den således rutinerede sangskriver, komponist og guitarist markerer altså, at han er kommet op i de voksnes rækker.
Til indspilningen af jubilæumspladen har Sagild ikke desto mindre slået sig sammen med en blot 30-årig pladedebutant, Cecilie Rowedder. Men dét er til gengæld et godt valg – godt tænkt, set og hørt – af Sagild, for de to er vitterlig et godt match: Sagild er en eminent betvinger af den akustiske guitar, og Rowedder en sangerinde med vokal tyngde. Sammen med Sagilds fine ciseleringer gør hun oplevelsen af den nye, nordiske bossa nova særdeles skøn. De to bygger så at sige en både beundringsværdig og bæredygtig bro over aldersforskellen.
Pladen, Bossa Blue, åbner med nummeret, ”No Wonder”, som også er en af de singler, der på forhånd er blevet udsendt. Nummeret er medrivende og præsenterer de tos sammenspil som autentisk, nærværende og fokuseret. Rowedder fremstår nemlig ikke bare som ligeværdig, men som én vokal kunstner der fremmer Sagilds vision.
Set-up’et er simpelt, men langt de fleste sange har så mange lag – tekstmæssigt såvel som instrumentalt – at jeg ikke på noget tidspunkt keder mig eller taber opmærksomheden. I den forstand er det som om, Sagild og Rowedder har haft større visioner end bare at indspille og udgive. Autenticiteten er åbenlys, udtrykket troværdigt – selv om nogle sange klart er bedre end andre.
De to har skabt et sammenhængende hele – med afsæt i de ti sange. Og det hele er lytteværdigt. Til tider både smukt og skønt, raffineret og rørende. En ballade som ”Touch Me” tager for eksempel kegler. Den sang er et andet single-udspil – en sang, der sender mine tanker i retningen af etablerede sangstjerner som Norah Jones og Katie Melua. Jeg ved godt, at det i denne kontekst er lidt stort at nævne de navne, men Sagild og Rowedder bygger sammen et univers op, som notorisk nærmer sig sangstjernernes niveau. Derfor glæder jeg mig også til mere fra det umage ”jyske makkerpar”.
Læs anmeldelsen på Gaffa her!

Brian Petro, Radiovært RadioJazz:
"Skønt nyt album fra guitarist, sangskriver og medstifter af Buki Yamaz, Kim Sagild. Her i samarbejde med den ubeskrevne men dejlige sangerinde, Cecilie Rowedder, der har dyb kontakt med bossaens rødder, og begge har brasiljazzen helt inde under huden! En hyldest til 70‘erne og Buki Yamaz’s blomstringstid. Smukt."

J.J. Gjedsted, musiker og journalist:
"Og så er der en nostalgisk feeling i Kim Sagilds stemningsfulde guitarspil. Jeg ved ikke hvad det er, men hans harmonier minder mig om en svunden tid. Reminiscenser af folk/rock, tidlige 70’ere det lyder bare SÅ godt! Det spilles sjældent sådan i dag - og jeg elsker det."
Klik for at læse mere!

Det, der var det specielle ved Buki-Yamaz, for snart 50 år siden, var at disse knægte (ja, for mere var de ikke, da jeg første gang mødte dem pa jazzstævnet pa Vallekilde Højskole) i modsætning til så mange andre danske musikere, tydeligvis havde hørt og tilegnet sig den originale brasilianske musik. Selv om det var dansk, lød det “rigtigt”. De havde en fandenivoldskhed 0g et image som brød med den daværende hippiestil.
Nu er der som sagt næsten gået et halvt århundrede, og så kommer denne sprøde 0g stilfærdige musik fra de to Sagild og Rowedder, hvor Kim sagtens kunne være Cecilies bedstefar. Men lige netop det fortæller os igen, at alder og musik ikke behøver at være en modsætning. Sagild er en god sangskriver og især en god komponist. Han har skrevet nogle virkelig gode melodier (f.eks. Oh God..) og Cecile Rowedder fortolker sangene fint med sin gode stemme og den lille kølighed, som klæder stilen. Og så er der en nostalgisk feeling i Kim Sagilds stemningsfulde guitarspil. Jeg ved ikke hvad det er, men hans harmonier minder mig om en svunden tid. Reminiscenser af folk/rock, tidlige 70’ere det lyder bare SÅ godt!
Det spilles sjældent sådan i dag – og jeg elsker det.

Kurt Bogø, musikjournalist DR:
"På toppen af Cecilie Rowedders noget så glimrende stemme og godt indfølt samspil med Peter Vuusts bas og Lene Nørgårds pulserende perkussion, stråler Kim Sagilds eminente guitarspil. Akustisk hele vejen igennem og dejligt, på én og samme tid, tilbagelænet men alligevel fremme i skoene"
Klik for at læse mere!

Sagild & Rowedder spiller og synger Bossa Nova
Som en årgang 1955 er jeg vokset op med at have haft en del bossa nova og andre latinamerikanske rytmer som en dejlig del af soundtracket til min barn og ungdom. The Girl From Ipanema kender jeg lige så godt som Lille Fregnede Louise Fra Karise og uden dengang at tænke nærmere over det, fik jeg i 1960erne bossa og samba ind under huden, ind i blodet og hjertet, via Jørgen Ryg og Preben Kaas` Hvad Skal Vi Med Kvinder, som jeg først meget senere fandt ud af var en dansk udgave af den store Bossa-mester, Antonio Carlos Jobims ikoniske One Note Samba. Jeg var osse helt vild med den jazzede dansktop-sangerinde, Birgit Lystagers Christina, som nok mere var en samba og oprindeligt hed Tristeza på brasiliansk/portugisisk og jeg lærte calypso at kende med Daimi og Stor Skandale I Familien.
Så kom 1970erne, og med ikke mindst Santana som katalysator, blev “latin” (udtalt på engelsk) meget, meget moderne. I Danmark var (nogen af) de første…og de største..der dyrkede mambo, samba, bossa m.m., til at begynde med, instrumental-band´et, Buki Yamaz med Aske Benzon på fløjte og de to superfedt spillende guitarister, Mikkel Nordsø og Kim Sagild, hvoraf det nok var Nordsø, der som salig Peter Thorup ville have udtrykt det, stod for palermo´en, mens Sagild (for øvrigt med Mikkel Nordsøs nu afdøde bror, Klaus på congas og perc) mere lagde bunden.
Hold kæft, hvor jeg nød og dansede mangen en 70er-nat væk til Buki Yamaz, og for nylig, da jeg var i Svendborg, flashede min hjerne mig helt pr automatik tilbage til en lys sommenat i 1975, hvor der var MultiMusikFestival, tror jeg det hed, på Sydfyn, og BukiYamaz et eller andet sted på, eller i nærheden af Svendborg Havn bare vuggede derudaf med deres hjemmebagte mix af latin og funk. Følelsen i krop og sind fra den nat bliver i mig, om jeg så skulle blive dement eller få Alzheimers, lige til jeg drager mit sidste suk.
Tiderne skifter og de brasilianske/latinamerikanske rytmer faldt måske ud af toppen af poppen mod enden af 70erne, men er aldrig forsvundet og har i dag vundet evergreen-status og karakterisk af tidløs.
Nu, næsten et halvt århundrede efter, at latin var trendy i Danmark med Buki Yamaz som forpost, er BukiYamaz-guitaristen, Kim Sagild vendt tilbage til bossa; nej Sagild vil nok selv sige, at latin-inspirationen aldrig har været ude af hans system, heller ikke da han i 1980´erne var en højt profileret mainstream rock og pop-producer og fik fx de helt unge Thomas Helmigs og Nannas første plader på producer-cv´et…og Afrika-sangen i 1985 selvfølgelig.
Men nu, med udgivelse i begyndelsen af 2022, når Kim Sagild rammer de 70, er han gået rendyrket bossa i vidunderligt vokalt selskab med den 40 år yngre sangerinde, Cecilie Rowedder, som Sagild spottede, da han en overgang underviste i musik på en produktionsskole for unge. Cecilie Rowedder synger smukt, rent, perlende og tindrende klart, som en rislende bæk med smeltet sne den første forårsdag og, hun har en fin evne til at indleve sig i den fire årtier ældre makkers livskloge og erfarne sange, så hun, om ikke gør sangene til hendes helt egne, så formidler hun sangene med nærvær, nerve og troværdighed.
Jeg kender flere af sangene på Sagild & Rowedders bossa-album fra et par nyere Kim Sagild-soloplader, hvor Sagild sang dem selv og på dansk. Fine udmærkede sange og et tekst-univers rækkende fra erindringer og refleksioner over eget, levet liv, til samfunds-kommentarer, svirp til samtiden, siger han vist selv. Nu har Kim Sagild så med hans og Rowedders bossa-projekt valgt at sangene synges på engelsk. Hvilket klangligt er rigtig fedt, engelsk lyder bare godt, men osse for mig, der ellers fik rigtig gode engelsk-karakterer i skolen, betyder, at jeg lytter mindre intenst til ordene og meget mere hører Rowedders stemme som et vellydende instrument i helheden.
På toppen af Cecilie Rowedders noget så glimrende stemme og godt indfølt samspil med Peter Vuusts bas og Lene Nørgårds pulserende perkussion, stråler Kim Sagilds eminente guitarspil. Akustisk hele vejen igennem og dejligt, på én og samme tid, tilbagelænet men alligevel fremme i skoene. Flere steder på albummet lægger Kim Sagild en diskret, men nærværende andenstemme og, når han gør det, eller fløjter med på sine egne soli/soloer, så er det, at jeg virkelig og helt igennem kan mærke den excellente musiker og det helt igennem behagelige og ordentlige menneske, jeg kender Kim Sagild som, smelte helt sammen .
Dét kan jeg lide.
Jeg kan osse rigtig godt lide, at Sagild og Rowedders bossaplade virker på mig, som især reggae, men osse masser af latin-musik i forskellige afskygninger gør: Jeg får det så godt i kroppen og begynder at tænke gode tanker, når jeg hører det. Ikke lalleglad og juhu, men…og det er jo modsætningsfyldt, jeg får den der umuligt-til-dansk-oversættelige saudade-følelse, der er omdrejningspunktet i bossa og brasiiansk musik. Længsel, melankoli er noget af det, saudade betyder, eller, jeg tyvstjæler lige fra en “Udforsk sindet”-side, jeg googlede mig til:
Saudade er tilstedeværelsen af fravær. Et ønske om nogen eller noget, vi husker med kærlighed, men ved, sandsynligvis kun vil forblive i vores fortid. En dyb følelse, der er som en blanding af sorg med kærlighed. Det efterlader os med den bittersøde smag af noget, der aldrig kommer, selvom vi opretholder håbet.
(https://udforsksindet.dk/saudade-foelelse-portugisiske-ord/)
Dén Saudade, den følelse kommer helt tilstede i mig, når jeg hører Sagild og Rowedder,. Min gang på jord bliver lettere, ikke en ulidelig lethed, men en afklaret, ja-jeg-ved-godt-at livet-ikke-er-lutter-lagkage-og-jeg savner-min-mor-men-jeg-kan-alligevel-have-det-skønt-og-nyde-livet-lethed.
Hvis I forstår, hvad jeg mener. Hvis I ikke gør, så hør Sagild-Rowedder og en hel masse andet bossa, Jobim, Joao og Astrud Gilberto, Stan Getz, Sergio Mendes, hvad de allesammen hedder…og tjek lige, hvis ikke du kender den, den første Buki Yamaz-plade.

Jens Folmer Jepsen, forfatter, filminstruktør og tidligere chef for festugen i Aarhus:
"Kim Sagild spiller alle guitarerne på Bossa Blue og han har haft mere end 50 år til at øve sig. På dette album påminder han os at han allerede i 70’erne dansede tæt med bossaen med bandet Buki Yamaz om end det elektriske nu er blevet akustisk. På vej til i dag har han produceret og spillet guitar med en bunke forskellige musikere i stort set ligeså mange forskellige genrer. Det vil være ædrueligt at påstå, at han i dag spiller bedre end stort set nogensinde og det i en stribe kompositioner, der er helt hans egne"
Klik for at læse mere!

Bossa nova opstod af sambaen under varme himmelstrøg primært rundt rio de Janeiro. Bossa er ikke længere så nova som det engang var. Det betyder ikke at bossa aldrig vil kunne spilles i et koldere klima som det danske og det betyder heller ikke at det er gammeldags at spille bossa.
Heldigvis.
Her er et album der påminder os at bossa sagtens kan spilles med såvel gammel som ny dansk i ascendanten. Den gamle er Kim sagild og det nye er Cecilie Rowedder.
Jobim, Gilberto og ikke mindst Baden Powell har heldigvis ikke levet forgæves – en af de mange stafetter de sendte afsted er foreløbeligt nået til det kolde norden.
Kim Sagild spiller alle guitarerne på Bossa Blue og han har haft mere end 50 år til at øve sig. På dette album påminder han os at han allerede i 70’erne dansede tæt med bossaen med bandet Buki Yamaz om end det elektriske nu er blevet akustisk. På vej til i dag har han produceret og spillet guitar med en bunke forskellige musikere i stort set ligeså mange forskellige genrer.
Det vil være ædrueligt at påstå, at han i dag spiller bedre end stort set nogensinde og det i en stribe kompositioner, der er helt hans egne.
Og når vi nu taler bossa må man nævne at en hel uundværlig ingrediens er elegancen. I den musikalske udførsel, i harmoniseringen, i måden man holder kroppen og måden man er klædt på.
(Engang skulle man også ryge cigaret-elegant, ikke så meget i dag).
Den elegante Sagild har helt klart hørt godt efter i de timer, hvor den del af pensum blev gennemgået.
Kim Sagild er i godt selskab med sangerinden Cecilie Rowedder, der har knap så meget erfaring med bossa, hvor det gælder om at have styr på sine følelser – der er mol og dur og det der er længere ude og det der er tættere på, og det gælder om at holde det hele under kontrol med en coolness der ikke slår følelserne ihjel. Rowedder formår at sprede sig fra det lovende over det gedigne til det overbevisende i sine sangforedrag. Det tegner mere end glimrende. Så opfordringen til de to bossa musikere: Bliv ved med det!
Skal man sætte en lille finger på noget må det være at de enkelte numre er lidt længere end Joao Gilberto ville have arrangeret dem på sine tidlige solo-plader. Her var de enkelte numre sjældent længere end 1 min 20 sek. Det hjælper betydeligt at Peter Vuust spiller bas på flere numre på Bossa Blue og Lene Nørgaard er i det rytmiske køkken.
Men først og fremmest er Bossa blue Kim Sagilds nye vej og han har heldigvis taget en ny sangerinde med på turen.

Jakob Olsne, musiker, kunstner og forfatter:
"Det er fandme fedt Kim. Hun er skøn, sprød stemme, fed klang, sødme og pitch! Og Toots T soloen - det er som at komme hjem. Tilbage til vores rødder! Et rislende brusebad! Det er en perle til øregangen"

Download pressemateriale, fotos og videoer her

Booking

Kim Sagild:
Mobil: +45 4084 1818
Mail: sagild@heibergsgade25.dk
Facebook-side

Download pressemateriale, fotos og videoer her